Forside

Velkommen, hvis det er dit første besøg her på siden. Mit navn er Per Leth og udover at være forfatter, er jeg også redaktør her på siden. 

Jeg har været meget heldig og levet et langt og spændende liv, på et helt fantastisk sted, med både medgang, en smule modgang og en rigtig masse tomgang. Her på siden vil jeg forsøge at fortælle lidt om, hvilke tanker jeg har gjort mig om livet, i mine bestræbelser på at finde ud af hvem jeg i virkeligheden er, og hvad meningen er, med mit liv på jorden. Måske vil du inspireres af det du ser og læser? Jeg kan ikke vide det, men hvis jeg ikke afslører mit livs hemmeligheder, fratager jeg dig og andre muligheden, for at kunne inspireres af dem.

Livsglæde og nydelse.

Denne side, handler om at gøre dig mere bevidst om, hvem du er?

Altså ikke alt det ydre som alle kan se, men hvem du egentlig er i din inderste kerne. Kun på denne måde, kan du lære at opnå glæden ved at være i live og nyde livet fuldtud, sådan som det nu udspiller sig, på godt og ondt.

Livsglæde kommer indefra, og er et tilvalg af andre måder at bruge dit sind og dine tanker på, end dem vi rutinemæssigt benytter. F.eks. at frigøre vores tanker, fra den overflødige bagage fra fortiden, der kan gøre os vrede, kede af det eller bange. Du ved, den slags ustoppelige tankerækker, der kan opstå selv om vi rent faktisk befinder os i trygge omgivelser, uden umiddelbare trusler i lokalet. Ja selv når vi prøver at falde i søvn, kan de være yderst generende, selvom vi ikke har inviteret dem. De er så tilsyneladende blevet herre over din inderste intention om at få søvn og hvile. Det forhold kan du bevidst lære at ændre på, hvis du læser videre her. 

Altså at tilegne sig kunsten, at undlade at aktivere det ubehag og den smerte, der rent faktisk kun eksisterer som tankespor i vores erindring, og som blot er fiktion. Selvfølgelig er tingene sket, men de er her ikke mere. Fortiden er noget der var engang, men som ikke eksisterer her og nu. Den eksisterer kun i vore tanker. Derfor kan vi heller ikke skrive den om. Vi befinder os rent faktisk altid i nuet. Vi kan heller ikke opholde os i fremtiden, for når den endelig oprunder, vil den jo også opleves i nuet. Frygten for fremtiden, behøver ikke være reel, men følelsen opstår alligevel p.g.a. tanker i hovedet, selvom virkeligheden kun sjældent udspiller sig sådan, som vi fantaserer om.

Hvis emnerne interesserer dig, er det en god ide at finde nogle at drøfte livets stor spørgsmål med. Del gerne linket til denne side med andre, og få evt. deres respons på indholdet. Herefter kan I sammen bruge hinanden på et oplyst grundlag, til udforskingen af jeres personlige indre kerne.

At lære at leve i nuet, kræver at du forstår og accepterer sandheden om, at der kun findes nuet, og intet andet. Fortid og fremtid er, når alt kommer til alt, illusioner og tankespind.

Det er selvfølgelig praktisk at kunne bruge hjernen og tankerne, på at trække på sine erfaringer, løse dagligdags problemer og planlægge praktiske ting. Det er hjernens tanker rigtig gode til. Men hjernens tankespind, kan desværre også forhindre dig i at opleve ægte livsglæde.

Denne særlige tilstand af fuldkommen og uforklarlig lykke, kræver din fulde opmærksomhed, ro og nærvær med din indre kerne, uden forstyrrende tanker. Du skal med andre ord, prøve at lære at hæve dig op over tankerne, og betragte dem oppefra, og derefter blot lade dem passere, helt uden at koble flere belastende tanker på. Når du lærer at lade være med at fortsætte tankestrømmen, mister de ubehagelige tanker deres energi.

Livsglæde opstår i de øjeblikke du er i nærkontakt med nuet, og evnen til at opnå og nyde den lykkelige tilstand, varer evigt når du først lærer at være i kontakt med den. Adgangen til tilstanden er ikke betinget af hverken din livssituation, din krop eller af andre mennesker.

Nydelse er ikke helt det samme som livsglæde, der som sagt opstår indefra. Nydelse  udløses i stedet af noget vi får udefra, og som stimulerer vores krop og vore sanser. F.eks. Penge, varme, mad, drikke, sex, shopping, spil o.s.v. Nydelsen ved fysisk stimulation varer desværre kun kort, og er kendetegnet ved, at den hele tiden skal gentages, for fortsat at kunne tilfredsstille dig og gøre dig glad for en stund.

Hvis du af og til spørger dig selv: “Hvad er egentlig den dybere mening, med mit liv her på jorden”? Ja, så er du havnet det helt rigtige sted. Den opmærksomme læser vil lynhurtigt opdage, at jeg som forfatter og menneske, interesserer mig meget for den måde, vi mennesker behandler hinanden og os selv på. Jeg er samtidigt særdeles nysgerrig, med hensyn til nye ideer til, hvordan vi sammen kan gøre kloden til et bedre sted at være, for os alle.

Min intention er, at det følgende primært skal handle om dig og dit liv, og ikke så meget om hvem jeg er. Jeg vil altså prøve at sætte dig i fokus, som det fantastiske væsen du er. Undervejs i teksterne, vil jeg stille dig nogle spørgsmål, og evt. foreslå nogle ting, der har afsløret nogle af livets store gåder for mig. Gennem dine egne svar som kun du kender til, håber jeg at åbne dine øjne for hvem du egentlig selv er og altid har været, inderst inde.

Altså ikke din livshistorie, dit navn, din krop, status eller hvad du har drevet det til, men hvem du egentlig er i din inderste kerne, dybt under overfladen. Når du først begynder at fornemme det, kan du hver dag vågne op, og se verden i et helt nyt og positivt lys, og meget lettere skabe en harmonisk tilværelse, for både dig selv og dine omgivelser.

 

Når jeg lærer at leve med mig selv, og erkender og accepterer de begrænsninger og muligheder jeg rummer, kan jeg også lære at leve i fred og fordragelighed med andre mennesker. Ikke blot for en kort stund, men for resten af livet og uanset hvad der så end sker.

Det er måske ikke så vigtigt, hvad du læser. Men endnu vigtigere er det, ind imellem at stoppe med at læse, og så reflektere over det som du oplever inden i dig selv i læsepausen.

Du behøver derfor ikke læse emnerne i en bestemt orden. Lad din intuition bestemme, og begynd blot et helt tilfældigt sted, du måske ikke umiddelbart ville vælge. Du kan også prøve at klikke på et foto, hvis du synes det virker særligt interessant.

 

Hvad er kærlighed? 

 

Hvad er egentlig meningen, med mit korte liv på jorden?

 

Hvem er jeg egentlig selv, og hvad er min identitet?

 

Kan vi selv lære at kontrollere vores sympatier og antipatier, så det ikke er dem der styrer os? Hvorfra stammer mine holdninger og synspunkter egentlig, og tåler de alle et oprigtigt eftersyn?

Fablen om de 5 blinde mænd og elefanten

 

 

 

Hvordan kan jeg vende livets modgang, til noget positivt, der skaber mere indsigt og harmoni i mit liv?

 

Neurorehabilitering – Hvordan man rent praktisk genopbygger de svækkede celler i hjernen, efter f.eks. kriser, sygdom eller ulykker.

 

Eckhart Tolle og Dalai Lama

Hvem er Eckhart Tolle og hvad kan han bidrage med i dit liv?

Eckhart Tolle er en af vor tids store spirituelle lærere. Han arbejder direkte med at være i Nuet og viser os, hvordan vi kan overvinde følelsesmæssig smerte og tankernes tyranni, ved at være fuldkommen nærværende. Tolles ord er fulde af indsigter og giver os glimt af en større virkelighed.

Tolle har ikke nogen religion og han ønsker ikke, at presse nogen livsstil ned over hovedet på de mennesker, der lytter til ham. Han kommer blot med nogle forsigtige anvisninger og forslag til, hvordan du med små ting kan ændre dit liv, og dermed forbedre dine relationer til andre,  en gang for alle. Hans overordnede hensigt, er at skabe fred og fordragelighed, for alle mennesker på jorden.  Han har simpelthen valgt at bruge sit liv, på det han mener er den vigtigste opgave i verden. Samtidigt hævder han at fokus på denne særlige vision, er det der giver hans liv på jorden en dybere mening. Hvis man skulle sætte nogle overordnede ord på hans vision, kunne man kalde den venlighed og næstekærlighed.

Denne hjemmeside er en dansk formidling, af Eckhart Tolles budskaber og øvelser.

Min hensigt med siden er kærlig og oprigtig ment, og består i al sin enkelhed i at gøre læseren, til hovedperson i sit eget liv. Hvis du i forvejen synes, at dit liv ikke kan være mere perfekt og komplet, behøver du ikke læse videre.

Ideen er, at give andre mennesker, der endnu ikke har fundet den perfekte lykke i livet, muligheden for at åbne deres øjne, for de kæmpemæssige personlige ressourcer, de selv rummer. Men som alt for mange endnu ikke har fået øje på, og dermed ikke har haft adgang til at benytte.

Jeg ville egentlig gerne selv have taget æren, for alt hvad jeg har sagt og skrevet, men når sandheden skal frem, har jeg ladet mig inspirere af bl.a. Eckhart Tolle. 

 

Når vi siger eller skriver noget begavet, udspringer det ofte af noget andre begavede mennesker har sagt før os. Ligesom i bøgerne af Eckhart Tolle, gør jeg også læseren til hovedperson i mine bøger, der handler om menneskets særlige tilpasningsevne, når vi f.eks. møder modgang i livet.

Min egen bog: “Af Skade Bliver Man Klog”, der fås på alle biblioteker, eReolen  og hos førende boghandlere.

Loven om KARMA

Hvis man prøver at gøre andre glade, ved at give dem det som de gerne vil have, ender man selv med at få de ting man ønsker.

Hvis du synes at du har lært noget nyt, som giver dig større indsigt i dig selv og dine muligheder for at få et mere harmonisk liv,  må du gerne dele linket til siden, med dem du holder af og som  du ønsker det bedste for i fremtiden. Det gør du ved at klikke på et af de små blå links (FB, Twitter eller e-mail) herunder.

 

God læselyst Per Leth

Mail: DoperHasle@outlook.dk